Indlæg

Åndedræt

Af Hanna Permin

Da jeg begyndte at fordybe mig i det her område for nogle år siden, opdagede jeg, at der var lige så meget gemt i mit åndedræt som i resten af kroppen. Så hvis du ligesom mig oplever at udvide dit potentiale ved at lave yoga så vid, at du i åndedrættet har endnu en fantastisk kilde til nye opdagelser, muligheder for at slippe spændinger og leve mere frit.

Det er med stor ydmyghed, at jeg kaster mig ud i at skrive om dette emne. Jeg vælger små bidder af min egen viden og erfaring samt låner lidt fra vestlige såvel som østlige forklaringsmodeller med fokus på, hvad der er relevant for dig, der går til yoga hos os. Jeg vil forsøge at besvare følgende spørgsmål:

– Hvorfor er det vigtigt, hvordan du trækker vejret, når du laver yoga?
– Hvordan fungerer åndedrættets mekanisme egentlig?
– Hvorfor laver vi åndedrætsøvelser til yoga?
– Hvad kan du forvente at få ud af at arbejde med dit åndedræt?

Jeg har holdt lidt igen med at undervise åndedrætsteknikker, fordi jeg oplever, at det er øvelse i at trække vejret frit, som det moderne menneske generelt har brug for. Vi har mange mere eller mindre ubevidste tendenser til ikke at trække vejret frit: Slunken eller anspændt kropsholdning, vanen med at suge navlen ind, trække vejret overfladisk eller at holde vejret. Disse tendenser kan vi gå på opdagelse i via vores yogapraksis. I hatha og restorativ yoga guider jeg dig til at trække vejret frit – lidt dybere end du plejer og gennem næsen, hvis der er fri passage. Dybere, fordi de fleste af os har tendens til overfladisk vejrtrækning, og fordi det beroliger nervesystemet. Gennem næsen, fordi det opvarmer, renser og fugter indåndingsluften.

Overordnet set styres åndedrættets mekanisme af vores nervesystem, som er yderst komplekst, og som vil være for omfattende at forklare nærmere her. Men meget forsimplet kan man sige, at det reguleres ubevidst fra et center i hjernen, som modtager informationer såvel fysiologiske som følelsesmæssige. Dog har vi også til dels mulighed for at regulere bevidst på vores åndedræt, og det er den evne, vi fintuner ved at øve disse teknikker.

Vores primære åndedrætsmuskel er mellemgulvet (diafragma). Det er en stor flad muskel, som danner bund under brystkassen og låg over mavens organer. På grund af musklens udseende og måden den bevæger sig på, kan jeg godt lide at sammenligne den med goplers bevægelser i vand. Når vi trækker vejret ind skubbes den ned ad, så den bliver større i areal og fladere – det skaber plads til lungerne ved indåndingen. Når vi ånder ud skubbes den opad i brystkassen og bliver rundere og tykkere – hvorved luften presses ud af lungerne igen.

Derudover har vi åndedrættets hjælpemuskler: Mellem ribbenene, på halsen, i ryggen og brystet. I hvile er det primært mellemgulvet, der arbejder, men ved aktivitet og dybere vejrtrækning involveres hjælpemusklerne. Og som du ved, er der altid fokus på stræk af disse muskler under den første opvarmning i en yogatime hos os.

Yoga er oprindeligt meget mere end bare det at bevæge sig ind og ud af forskellige stillinger. Ordet yoga betyder forening og er et indisk system, der er udviklet med henblik på at skabe harmoni mellem krop og sind. Til det formål er der flere teknikker – en er de fysiske stillinger kaldet asanas, en anden er åndedrætsøvelser kaldet pranayama og andre eksempler er etiske leveregler, principper for selvrenselse, meditation eller koncentrationsøvelser.

Det er meget individuelt, hvordan åndedrætsøvelser påvirker os, og der findes ikke noget facit – det er en opdagelsesrejse i din krop og dine tendenser. Så en teknik kan måske give dig en oplevelse af lethed eller snurren i kroppen, mens den for en anden fremkalder angst og ubehag. Hvis det sidste er tilfældet, er det selvfølgelig vigtigt at holde pause eller helt at stoppe med øvelsen. Potentielt kan vi dykke meget dybt i vores egen psyke via disse teknikker, så det er vigtigt at være nænsom og have respekt for såvel dine fysiske som psykiske reaktioner.

Dette er bare en lille intro til åndedrættet i relation til yoga. Men uanset hvor meget teori vi suger til os, så kan intet måle sig med at arbejde med teknikkerne i praksis. Vi glæder os til at guide dig på din rejse ind i dit åndedræt – det kan både give dig en oplevelse af at lette og lande.

 

Restorativ yoga for stressramte

Af Hanna Permin

Når stress for alvor rammer kroppen bliver vi konfronteret med et hav af symptomer såsom søvnløshed, myldertanker, hjertebanken, generel uro, svimmelhed, anspændthed, apati, hyperaktivitet, udmattelse osv. Disse symptomer varierer fra person til person, fra dag til dag, fra morgen til aften osv.

Du kan opleve, at du er ved at miste forstanden, fordi symptomerne er både modsatrettede, varierende og helt utilregnelige. Men det er en del af stressens natur – du er ikke ved at blive tosset, du er bare blevet presset for hårdt alt for længe og din krop skriger på ro.

restorativ yoga for stressramte

Hvis du er blevet ramt af stress, er du formentlig blevet anbefalet at dyrke yoga. Det blev jeg i sin tid, da jeg var hårdt ramt. Jeg meldte mig på et hold via sygedagpengesystemet. Der var yoga tre timer om dagen, tre dage om ugen. Men jeg oplevede at yogaen blev noget folk valgte mest for at slippe for noget andet. Det skabte en anspændt stemning, og jeg blev nærmest mere stresset af det.

Hvad kan yogaen?

Jeg er ikke i tvivl om, at yoga kan hjælpe, hvis du er ramt af stress, men det er vigtigt at finde det rette sted. Et sted, hvor du føler dig tilpas, hvor du har en eller anden form for kemi og tillid til underviseren, og hvor holdet er sat af andre, der kommer af egen fri vilje med interesse for at prøve yoga.twist

Yoga er ikke et quick-fix, der ændrer på din situation fra den ene dag til den anden, men en mulighed for med tiden at mærke mere ro i kroppen og måske også i sindet. I Yoga med vinger tilbyder jeg restorativ yoga for stressramte hver uge.

Hvad er restorativ yoga?

Restorativ yoga er en hvilende form for yoga, hvor du ligger længe i stillingerne – cirka 10 minutter ad gangen. Kroppen bliver støttet af yogapøller, blokke, tæpper, bælter og øjenpuder. Det kræver en del tålmodighed i starten at lave disse opsætninger og at tilpasse dem til netop din krop. Men jo mere fortrolig du bliver med stillingerne, jo lettere bliver det at finde dig til rette. Og selve dette at gøre klar til stillingerne er en måde at drage omsorg for en udmattet krop.

restorativ yogastilling

At hvile i stillingerne er med til at give din krop og dit sind roen tilbage. Når du bevæger dig langsomt mellem stillingerne,  bevarer du roen, og måske tager du den med til den næste stilling. På den måde kan du sidst i timen opleve at lande i en tilstand af vægtløshed, integritet, dyb ro og velvære. Når kroppen over tid lærer denne tilstand at kende, bliver det nemmer at finde derind, hvor alt er som det skal være – i fuld tillid til, at du er god nok, som du er.

Det handler ikke om at flygte fra din vanskelige situation, men om at give krop og sind en velfortjent pause, hvorfra nyt mod og nye synsvinkler på situationen måske kan opstå.

Hvornår ?

Jeg tilbyder yoga for stressramte hver tirsdag kl. 10-11.30. Læs mere her.

Du er velkommen uanset, hvor du befinder dig i dit stressforløb – før, under eller efter eventuel sygemelding. Passer formiddagen dig ikke kan du vælge et af de øvrige restorative hold.
Se skemaet og tilmeld dig her.