Senioryoga

For dig over 60 år, som måske har diverse skavanker eller aldersbetingede udfordringer. Eller for dig, der bare godt kan lide at lave yoga sammen med andre jævnaldrende.

I disse timer arbejder vi altid med kropsholdning og åndedræt – både i aktive og hvilende stillinger.

Vi starter med en blid opvarmning og laver derefter nogle stående stillinger med støtte fra klodser og/eller bælter. Du vil blive udfordret på styrke, smidighed og balance.

Herefter hviler du i restorative stillinger – godt støttet af pøller, tæpper, bælter, blokke og øjenpuder. I disse hvil kan du opleve at sindet falder helt til ro, samtidigt med at din aktive praksis forbedres markant.