, ,

Chakraer

Jeg er fascineret af den gamle, indiske viden om chakraer. Jeg oplever, at der ligger stor indsigt i den måde, som chakraerne beskriver alt det, som vi mennesker/livet indeholder.

Hvad er chakraer?
Chakraerne er kraftfulde energicentre i vores krop, omkring rygsøjlen. De samler og fordeler energi i vores krop. (Der er vist ingen, som kan bevise, at de er der, men de er en væsentlig del af forståelsen af mennesket og livsenergien (prana) i yogaen.)

Chakraerne svinger og vibrerer med forskellige frekvenser og har stor indflydelse på vores velbefindende.

chakras workshop d. 6.10.Chakraer kan være over – eller understimulerede, i balance eller ubalance, mere eller mindre åbne eller lukkede. De påvirker måden, vi har det på – energimæssigt, fysisk og mentalt både på et indre plan, men også på det ydre plan ift. hvad der kommer til udtryk i vores ord, handlinger og valg.

Vi kan balancere vores chakraer (og dermed vores liv) med yoga, meditation, visualisering, natur, bevidst brug af farver og dufte, berøring – og generelt: Et liv som passer til og støtter de forskellige chakraer…

De vigtigste 7 chakraer er:

Rod chakra –jordforbindelse

Element: Jord

Har at gøre med: Fysisk velvære, overlevelse, tryghed, sikkerhed, jordforbindelse, mad, penge, familierelationer, basale instinkter og behov, følelsen af at høre til.

Ubalance: Angst, frygt, usikkerhed, mistro, depression, aggression, følelse af at ikke høre til (på jorden), materialisme.

Kropsdele: Ben, hofteområdet, lænd, underliv, iskias, åreknuder, hæmorroider, testikler, æggestokke, endetarm.

Hara chakra – seksualitet, kreativitet, sensualitet

Element: Vand

Har gøre med: Lyst, spontanitet, livsglæde, seksualitet, nydelse, tilfredshed, kreativitet, relationer, sensualitet, kreativitet, at få børn.

Ubalance: Afhængighed, manglende lyst, korte relationer, angst og usikkerhed, skam, materiel kompensation med ting, penge, social og økonomisk magt, dominerende tendens i kærlighedsforhold, seksuel utilstrækkelighed.

Krop: Kønsorganer, bækken, nyrer, kropsvæsker.

Solar plexus – power center

Element: Ild

Har at gøre med: Selvværd, styrke, følelser, at stole på sin egen fornemmelse, grænser, at have sin plads i livet, vitalitet, beslutsomhed, kontakt til andre mennesker, indre lys, fordøjer de to lavere chakras lyster.

Ubalance: Rastløshed, angst, vrede, selvoptagethed, angst for at tage ansvar for eget liv eller for andre som ikke selv er i stand til det, stress, svært at træffe valg, manipulation.

Krop: Mave, stofskifte, nyrer, lever, ryggens midte, fordøjelse, overfølsomhed, spiseforstyrrelser, kvalme.

Hjerte chakra – hjerte center

Element: Luft

Har at gøre med: Uselvisk kærlighed, empati, glæde, indre ro, medfølelse, taknemmelighed, balance og for at forene det ubeviste med det bevidste.

Ubalance: Følelsesmæssig forladthed, vanskelighed ved at tilgive, bitterhed, vrede, angst, jalousi, forsvar.

Krop: Hud, hjerte, kredsløb, lunger og luftveje, skuldre, ribben, bryst, mellemgulv og spiserør. Relaterer  til alle typer hjerte -og kredsløbssygdomme, astma, allergier.

Hals chakra – kommunikations centeret

Element: Æter

Har at gøre med: Kommunikation, udtryk, integritet, autencitet, kreativitet.

Ubalance: Lytter ikke til andre, ikke siger hvad man vil, hvis ting holdes tilbage/ noget “sluges” – som følelser, ideer, sorg, vrede, glæde.

Krop: Skjoldbruskkirtel, spiserør, luftrør, mund, hals, svælg, tænder.

Pande chakra -det tredje øje

Har at gøre med: Intuition, det tredje øje, visdom, fantasi, inspiration, mystiske oplevelser.

Ubalance: Forvirret, ikke ser det store hele, giver problemer med at træffe beslutninger og ubalance kan vise sig som angst for, at handle i overensstemmelse med det som man føler.

Krop: Øjne, øre, pineal kirtel og hypofyse, hovedpiner og migræner.

Krone chakra – skabelse

Har at gøre med: Skabelseskraft, væren ét med det hele, det højeste bevidsthed, velsignelse, kosmisk energi/guddommelighed/åben til universets visdom.

Chakraet samordner og forstærker aktiviteterne for alle øvrige centre. Chakraet har at gøre med udvikling af overordnet accept af ens liv og følelsen af mening, og handler om udvikling af personlige holdninger, værdinormer og etik.

Ubalance: problemer med at hvile i sig selv, acceptere roen og føle sig tilpas i roen. Man er ikke i stand til at se større mønstre og linjer i ens liv så livet kan føles meningsløst og medføre mangel på tillid til, at give sig hen til det naturlige, som livet tilbyder hvorfor der hele tiden søges impulser.

Krop: Nervesystemet, muskler, skelettet.

Så kort sagt: De tre nederste chakraer står for det ubevidste, det “dyriske” og følelserne i den indre verden. De tre øverste står for det bevidste, det intuitive og den “højere” verden. Det midterste, hjertechakra, står for balance imellem kvaliteterne fra de nederste og øverste chakraer.

Vi består af det hele. Ønsker man mere balance i livet, må man efter min mening gå efter balance imellem de mange aspekter, som chakraerne så fint beskriver og repræsenterer.

Og det er en spændende rejse, som varer hele livet 🙂

Åndedræt

Af Hanna Permin

Da jeg begyndte at fordybe mig i det her område for nogle år siden, opdagede jeg, at der var lige så meget gemt i mit åndedræt som i resten af kroppen. Så hvis du ligesom mig oplever at udvide dit potentiale ved at lave yoga så vid, at du i åndedrættet har endnu en fantastisk kilde til nye opdagelser, muligheder for at slippe spændinger og leve mere frit.

Det er med stor ydmyghed, at jeg kaster mig ud i at skrive om dette emne. Jeg vælger små bidder af min egen viden og erfaring samt låner lidt fra vestlige såvel som østlige forklaringsmodeller med fokus på, hvad der er relevant for dig, der går til yoga hos os. Jeg vil forsøge at besvare følgende spørgsmål:

– Hvorfor er det vigtigt, hvordan du trækker vejret, når du laver yoga?
– Hvordan fungerer åndedrættets mekanisme egentlig?
– Hvorfor laver vi åndedrætsøvelser til yoga?
– Hvad kan du forvente at få ud af at arbejde med dit åndedræt?

Jeg har holdt lidt igen med at undervise åndedrætsteknikker, fordi jeg oplever, at det er øvelse i at trække vejret frit, som det moderne menneske generelt har brug for. Vi har mange mere eller mindre ubevidste tendenser til ikke at trække vejret frit: Slunken eller anspændt kropsholdning, vanen med at suge navlen ind, trække vejret overfladisk eller at holde vejret. Disse tendenser kan vi gå på opdagelse i via vores yogapraksis. I hatha og restorativ yoga guider jeg dig til at trække vejret frit – lidt dybere end du plejer og gennem næsen, hvis der er fri passage. Dybere, fordi de fleste af os har tendens til overfladisk vejrtrækning, og fordi det beroliger nervesystemet. Gennem næsen, fordi det opvarmer, renser og fugter indåndingsluften.

Overordnet set styres åndedrættets mekanisme af vores nervesystem, som er yderst komplekst, og som vil være for omfattende at forklare nærmere her. Men meget forsimplet kan man sige, at det reguleres ubevidst fra et center i hjernen, som modtager informationer såvel fysiologiske som følelsesmæssige. Dog har vi også til dels mulighed for at regulere bevidst på vores åndedræt, og det er den evne, vi fintuner ved at øve disse teknikker.

Vores primære åndedrætsmuskel er mellemgulvet (diafragma). Det er en stor flad muskel, som danner bund under brystkassen og låg over mavens organer. På grund af musklens udseende og måden den bevæger sig på, kan jeg godt lide at sammenligne den med goplers bevægelser i vand. Når vi trækker vejret ind skubbes den ned ad, så den bliver større i areal og fladere – det skaber plads til lungerne ved indåndingen. Når vi ånder ud skubbes den opad i brystkassen og bliver rundere og tykkere – hvorved luften presses ud af lungerne igen.

Derudover har vi åndedrættets hjælpemuskler: Mellem ribbenene, på halsen, i ryggen og brystet. I hvile er det primært mellemgulvet, der arbejder, men ved aktivitet og dybere vejrtrækning involveres hjælpemusklerne. Og som du ved, er der altid fokus på stræk af disse muskler under den første opvarmning i en yogatime hos os.

Yoga er oprindeligt meget mere end bare det at bevæge sig ind og ud af forskellige stillinger. Ordet yoga betyder forening og er et indisk system, der er udviklet med henblik på at skabe harmoni mellem krop og sind. Til det formål er der flere teknikker – en er de fysiske stillinger kaldet asanas, en anden er åndedrætsøvelser kaldet pranayama og andre eksempler er etiske leveregler, principper for selvrenselse, meditation eller koncentrationsøvelser.

Det er meget individuelt, hvordan åndedrætsøvelser påvirker os, og der findes ikke noget facit – det er en opdagelsesrejse i din krop og dine tendenser. Så en teknik kan måske give dig en oplevelse af lethed eller snurren i kroppen, mens den for en anden fremkalder angst og ubehag. Hvis det sidste er tilfældet, er det selvfølgelig vigtigt at holde pause eller helt at stoppe med øvelsen. Potentielt kan vi dykke meget dybt i vores egen psyke via disse teknikker, så det er vigtigt at være nænsom og have respekt for såvel dine fysiske som psykiske reaktioner.

Dette er bare en lille intro til åndedrættet i relation til yoga. Men uanset hvor meget teori vi suger til os, så kan intet måle sig med at arbejde med teknikkerne i praksis. Vi glæder os til at guide dig på din rejse ind i dit åndedræt – det kan både give dig en oplevelse af at lette og lande.

 

Restorativ yoga for stressramte

Af Hanna Permin

Når stress for alvor rammer kroppen bliver vi konfronteret med et hav af symptomer såsom søvnløshed, myldertanker, hjertebanken, generel uro, svimmelhed, anspændthed, apati, hyperaktivitet, udmattelse osv. Disse symptomer varierer fra person til person, fra dag til dag, fra morgen til aften osv.

Du kan opleve, at du er ved at miste forstanden, fordi symptomerne er både modsatrettede, varierende og helt utilregnelige. Men det er en del af stressens natur – du er ikke ved at blive tosset, du er bare blevet presset for hårdt alt for længe og din krop skriger på ro.

restorativ yoga for stressramte

Hvis du er blevet ramt af stress, er du formentlig blevet anbefalet at dyrke yoga. Det blev jeg i sin tid, da jeg var hårdt ramt. Jeg meldte mig på et hold via sygedagpengesystemet. Der var yoga tre timer om dagen, tre dage om ugen. Men jeg oplevede at yogaen blev noget folk valgte mest for at slippe for noget andet. Det skabte en anspændt stemning, og jeg blev nærmest mere stresset af det.

Hvad kan yogaen?

Jeg er ikke i tvivl om, at yoga kan hjælpe, hvis du er ramt af stress, men det er vigtigt at finde det rette sted. Et sted, hvor du føler dig tilpas, hvor du har en eller anden form for kemi og tillid til underviseren, og hvor holdet er sat af andre, der kommer af egen fri vilje med interesse for at prøve yoga.twist

Yoga er ikke et quick-fix, der ændrer på din situation fra den ene dag til den anden, men en mulighed for med tiden at mærke mere ro i kroppen og måske også i sindet. I Yoga med vinger tilbyder jeg restorativ yoga for stressramte hver uge.

Hvad er restorativ yoga?

Restorativ yoga er en hvilende form for yoga, hvor du ligger længe i stillingerne – cirka 10 minutter ad gangen. Kroppen bliver støttet af yogapøller, blokke, tæpper, bælter og øjenpuder. Det kræver en del tålmodighed i starten at lave disse opsætninger og at tilpasse dem til netop din krop. Men jo mere fortrolig du bliver med stillingerne, jo lettere bliver det at finde dig til rette. Og selve dette at gøre klar til stillingerne er en måde at drage omsorg for en udmattet krop.

restorativ yogastilling

At hvile i stillingerne er med til at give din krop og dit sind roen tilbage. Når du bevæger dig langsomt mellem stillingerne,  bevarer du roen, og måske tager du den med til den næste stilling. På den måde kan du sidst i timen opleve at lande i en tilstand af vægtløshed, integritet, dyb ro og velvære. Når kroppen over tid lærer denne tilstand at kende, bliver det nemmer at finde derind, hvor alt er som det skal være – i fuld tillid til, at du er god nok, som du er.

Det handler ikke om at flygte fra din vanskelige situation, men om at give krop og sind en velfortjent pause, hvorfra nyt mod og nye synsvinkler på situationen måske kan opstå.

Hvornår ?

Jeg tilbyder yoga for stressramte hver tirsdag kl. 10-11.30. Læs mere her.

Du er velkommen uanset, hvor du befinder dig i dit stressforløb – før, under eller efter eventuel sygemelding. Passer formiddagen dig ikke kan du vælge et af de øvrige restorative hold.
Se skemaet og tilmeld dig her.

, ,

Enetimer

Her er 4 gode grunde til at booke en enetime i yoga:

1)  Kropslige udfordringer

Det kan være, at du har en konkret skavank eller udfordring i din krop – måske en rygskade, knæproblemer eller et brud som stadig udfordrer dig efter heling. Jeg vil guide dig i særlige øvelser, der styrker vævet omkring skaden. Men vi vil også lave øvelser, der afspænder de områder, som måske kompenserer for manglende styrke eller smidighed.

2)  Uro i sindet

Vi kan arbejde med psykiske udfordringer i en enetime, som hvis du f.eks. er hårdt ramt af stress, har svært ved at sove eller lider af angst. Vi vil primært arbejde med restorative stillinger – hvilende, støttede stillinger, der kan give dig en oplevelse af ro og tryghed. Det vil handle om at lande lige nu og her – men vi kan også lave et lille program til hjemmebrug eller forberede dig til holdtræning.

3)  Seriøs nybegynder

En tredje grund til at vælge en eller flere enetimer kan være, at du er helt ny til yoga og gerne vil sættes grundigt ind i de basale teknikker, før du melder dig på vores hold. Vi kan arbejde med grundstillinger, åndedræt, styrke og smidighed. Du kan lære din krop at kende på en ny måde, så du kan nyde at deltage på hold og lære at tage særlige hensyn til netop dine udfordringer.

4)  Erfaren med ønske for fordybelse

Det kan være, at du har en fast praksis, men ønsker yderligere fordybelse. Måske er der bestemte stillinger, som du har svært ved – hovedstand, håndstand, at gå op i en fuld bro eller dykke dybere i åndedrætsteknikker. Eller der er særlige udfordringer i dit liv, som kræver så meget af dig, at fordybelse i eget sind og krop er nødvendigt. Det kunne være f.eks. skilsmisse, dødsfald eller børn der flytter hjemmefra.

Forberedelse inden første time

Som forberedelse til første enetime får du en række spørgsmål, som du kan besvare per mail. De handler blandt andet om din erfaring med yoga, din dagligdag generelt, særlige udfordringer osv. Det giver os et fælles udgangspunkt – du får mulighed for at reflektere over formål og ønsker, og jeg kan forberede mig bedst muligt.

Udbytte af enetimer

Det er i selve mødet at vores samarbejde for alvor går i gang. Når jeg ser din krop arbejde i yogastillingerne, kan jeg guide dig meget mere specifikt, end jeg kan på et hold – både verbalt og med mine hænder. Det er intenst at få fuld opmærksomhed på den måde. En enetime kan opleves som 10 hold timer kogt ned til 75 minutter. Du kan booke en enkelt time eller et forløb på flere gange og få rabat – det er klart, at jo bedre vi sammen lærer din krop at kende, jo mere specifikt kan jeg guide dig. Uanset hvorfor du vælger at komme til enetimer, kan du være sikker på at få nye indsigter og større forståelse af din krop.

For at booke ser du på mulige tider under enetimer og sender mig en mail med tider, der passer dig. (Hvis ikke de passer, så skriv alligevel – måske kan vi finde andre tider, men ikke når der er fastlagte hold på skemaet i forvejen, for så er der ikke plads til os i studiet.)

Hvad siger dem, der har prøvet enetimer med Hanna?

Sana Olsen:
“Jeg opsøgte Hanna med henblik på enetimer, da jeg i en periode var stresset, og trængte til at få ro i sjæl og sind. Jeg kunne ikke overskue nogen form for holdtræning, og følte at yoga-enetimer, som var tilrettelagt efter mit behov, var en del af vejen frem for mig.
Hanna var lige fra starten af sød, forstående og imødekommende. Hanna forstod mine ønsker, og enetimerne blev formet lige til netop det, som jeg havde behov for. Jeg kan varmt anbefale de intense enetimer hos Yoga Med Vinger/Hanna Permin. Der er fokus på dig og lige der, hvor du er i dit liv, og på det som du står og har behov for med yogaen som et fantastisk redskab og livsstil”.

Margith Hansen:
“Efter kort at have briefet Hanna om min baggrund, helbred, udfordringer og ønsker, mødte jeg op til en rolig, empatisk og velforberedt yogalærer, som havde helt fokus på mig og de øvelser, der kunne være brugbare for netop mine behov. Efterfølgende fik jeg nogle meget ”søde” stregtegninger, der kunne hjælpe mig, når jeg ville lave nogle øvelser hjemme.
Jeg kan varmt anbefale en enetime hos Hanna, uanset alder og forudsætninger. Man kan altid lære nye og/eller forfine de øvelser/stillinger, man kender i forvejen”.
© Copyright – Yoga med vinger

Meditation

af Tiia Kotkas

Meditation er blevet så naturlig en del af mit liv, at jeg ikke længere kunne forestille mig et liv uden. Men det har ikke altid været sådan. Jeg kan tydeligt huske, hvor hårdt jeg har kæmpet med sovende ben (i meditationsstillinger) – og især med min egen utålmodighed og irritation over hele fænomenet ”meditation”.

Det er nemlig ikke noget, man bare gør. At lære at meditere – uanset hvilken teknik man bruger – kræver øvelse, øvelse og atter øvelse. Og dermed masser af tålmodighed. Man træner jo sit sind, som hellere vil fortsætte med sine vante mønstre – mens meditation vil lære sindet nye mønstre.

Meditation er godt for sindet

Yogalærer Tiia Kotkas mediterer

Hvorfor skulle man meditere?

Jeg ser meditation som en slags mental og åndelig hygiejne. Ved at meditere jævnligt, kan jeg blive mere klar i mine valg – og mindre rastløs, stresset, ængstelig og irriteret. At meditere kan give mig et løft og en åndelig frihed.

Ved hjælp af meditation kan man blive bedre til at skelne imellem impulser, tanker og lyster. Man kan tage et skridt væk fra sin tankevirksomhed, og vælge med mere indsigt og visdom. Man kan blive bedre til at lytte til sin sjæl/sit hjerte/sin intuition. Man kan også blive bedre til at koncentrere sig og fokusere sin opmærksomhed. Og man kan føle en forbundethed med sig selv og omverden.

Meditationsteknikker

Der findes mange meditationsteknikker, og da vi hver har vores forskellige psyke, kan det tage tid at finde en teknik, som fungerer bedst for én.

Jeg bruger oftest en variation af en meditation, som jeg har lært på Nordlys Center i forbindelse med min massageuddannelse: Man mærker først sin krop og derefter iagttager sine tanker og følelser. Disse faser kan nemt tage 15-20 minutter. Når sindet så er faldet til mere ro, åbner man op til ”noget større”. Dette ”større” oplever jeg som lys, visdom, ro, glæde… Noget, som jeg kan tanke op med, og som giver mig god energi til at hvile i mig selv.

Læring

Det er med meditation, som det er med al andet læring: Jo oftere man øver sig, desto nemmere bliver det. Kroppen og sindet lærer at forbinde bestemte steder, stillinger og mentale øvelser til ro og behag.

Nu om dage kan jeg sætte mig ned og lukke øjnene – og efter nogle minutter er jeg oftest faldet mere eller mindre til ro. Dét synes jeg er guld værd, og det har jeg med mig, uanset hvor jeg er henne eller hvad der sker i mit liv.

Hvis ikke det var så ”svært” at meditere, ville endnu flere sikkert gøre det. Men er man villig til at investere tid og tålmodighed, er der meget at hente fra meditation – for alle mennesker, ville jeg mene.

Man skal bare bruge tid på det – og give det tid. Og man skal være villig til at acceptere, at det ikke altid er nemt og skønt at meditere. Det kan være, at man undervejs i processen kommer i kontakt med følelser og tanker, som virker forvirrende eller endda ubehagelige.

Men bliver man ved, lærer man sig selv bedre at kende. Og man lærer at stole på sin indre visdom – sig selv. Og træffe valg, som er gode for én. Og være venligere mod én selv. Og venligere mod verden. Og så meget mere.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om meditation, har du en god mulighed til det. Et nyt meditations-hold starter til august 2019. Læs mere her.