Yoga for de stressramte

Hos Yoga med vinger har vi særlig ekspertise i stresshåndtering. Vi har både oplevet det på vores egne kroppe –  og hjulpet mange stressramte tilbage til velvære, mod og styrke.

Når stress for alvor rammer kroppen, bliver du konfronteret med et hav af symptomer såsom søvnløshed, myldertanker, hjertebanken, generel uro, svimmelhed, anspændthed, apati, hyperaktivitet og udmattelse. Alt sammen betyder det at dit sympatiske nervesystem er på overarbejde.

Symptomerne kan være både modsatrettede, varierende og helt utilregnelige – det er en del af stressens natur. De fortæller dig, at du er blevet presset hårdt alt for længe – og at din krop nu kalder på ro – på stimulering af det parasympatiske nervesystem.

Til dig der er stressramt, anbefaler vi især begynderyoga, blid hathayoga, restorativ yogameditation, NADA (øreakupunktur), massage og enetimer. Alt dette stimulerer på forskellige måder dit parasympatiske nervesystem – så pulsen og åndedrætsfrekvensen falder, fordøjelsen går igang osv.

Uanset hvilke tilbud du vælger, vil vi bede dig fortæller os, at du lider af stress – det gør det nemmere for os at støtte dig i din proces.

Yoga

twist

Blid yoga beroliger dit nervesystem, som er på overarbejde, når du er stresset. Ved at fokusere på kroppen vil dit sind også falde til ro over tid.

Meditation

Ved at meditere bliver du stille og roligt bedre til at rumme dine tanker og følelser. Du lærer at forholde dig til dit sind på en ny måde – så du på sigt kan hjælpe dig selv ud af tankemylder og bekymringer.

NADA

NADA er en form for øreakupunktur som balancerer dit nervesystem, uden at du behøver at lære særlige teknikker. Du skal bare hvile med nålene i ørerne i 45 minutter. Det kan skabe mere ro på tankerne og dyb afspændthed i kroppen.

Massage

Massage er behagelig selv-omsorg: Du skal bare møde op og tage imod. Du kan vælge en massage med fokus på de mest trængende kropsdele eller en afstressende helkropsmassage. Der masseres med mandelolie.

Enetimer

Hvis du har særlige udfordringer, som du har brug for individuel guidning til at håndtere, kan du vælge enetimer med Hanna. Enten som en forberedelse til at komme på de faste hold eller i et længere forløb alt efter dit behov.

NADA

Intet af det vi tilbyder er et quick-fix, der ændrer på din situation fra den ene dag til den anden, men en mulighed for at mærke mere ro i krop og sind. Det handler om at give dig selv velfortjente pauser, hvorfra nyt mod og nye synsvinkler på din situation kan opstå.

Du er velkommen uanset, hvor du befinder dig i dit stressforløb – før, under eller efter eventuel sygemelding.

Se skemaet og tilmeld dig her.
Har du spørgsmål, skriv til os her.